En del af True Co., København
At få plasten ud af tyggegummi var den ene halvdel af opgaven. Det her er den anden: hvor gummibasen kommer fra, hvem der skærer den, hvad de får for det, og om skoven stadig står bagefter.
Chicle er mælkesaften fra Manilkara zapota, sapodillatræet — et langsomt, hårdt og langtlevende træ, der vokser vildt på Yucatán-halvøen og i Petén. Det er blevet tappet kommercielt der i over hundrede år og tygget der i langt længere tid. Det er den gummibase, tyggegummi blev lavet af, før industrien gik over til syntetisk gummi.
En chiclero klatrer op ad stammen i et reb og skærer en lav rende op ad den i siksak, skiftevis til hver side. Mælkesaften løber ned ad renden i en pose ved foden og koges ind samme nat. Intet fældes, og intet ryddes. Træet lukker såret og bliver ikke rørt igen i seks til otte år, hvilket omtrent er den tid, der skal til, før det er værd at røre.
Pointen er et regnestykke. Et tappet træ betaler en høstarbejder et helt liv; et fældet træ betaler én gang. Hvor chicle har en køber, har de lokalsamfund, der ejer skovene, en grund til at lade dem stå — og hvor den ikke har, bliver jorden til kvægdrift. At købe chicle er det billigste naturbevarende redskab, vi har adgang til, så vi vil gerne købe mere af det.